et-cv-over-danmark.jpg

ET CV OVER DANMARK - EN C.V. JØRGENSEN-CABARET

Et gæstespil v. Café Liva.

Folkene bag nogle af de sidste 15 års succesfulde retrospektive cabaretter med kendte danske populær-kunstnere har slået sig sammen og fået tilladelse fra C.V.Jørgensen til at lave en cabaret over rock-poeten og -revserens forunderlige univers. Cabaretten skildrer Danmark gennem de sidste 50 år, med fokus på velfærdssamfundets faldgruber trods en akkumuleret velstand, der den dag i dag placerer Danmark som én af hovedaktørerne I Alle De Rigere Lande. Vi kommer på en rejse fra Hotel Halleluja til Bellevue og beskuer Verden.

Fra Mit Vindue i selskab med både Entertaineren, Abonnenten, Johnny 
Djiim, Elisabeth, Altmuligmanden og Morgendagens Stjerner ? vi vil være På Gyngende Grund mens Det Regner I Mit Hjerte i Fraklip Fra Det Fjerne når Sæsonen Er Slut ? og alt Til Skaberens Fulde Tilfredshed.

På scenen står skuespillerne Jesper Asholt og Jacob Morild, samt guitaristen, komponisten og kapelmesteren Lasse Schmidt og pianisten,
komponisten og kapelmesteren Morten Wedendahl og de fire står i
fællesskab for sammensætningen og det musikalske arrangement.

Med i skabelsen og på scenen: Jesper Asholt, Lasse Schmidt, Morten Wedendahl og Jacob Morild

INFO

07.11.2026

Et gæstespil v. Café Liva

Spilletid: 1 h 45 min inkl. pause

Med i skabelsen og på scenen: Jesper Asholt, Lasse Schmidt, Morten Wedendahl og Jacob Morild

Særlige rabatter

Er du medlem af 'Mit Teater' skal du købe billetterne på www.teaterbilletter.dk for at opnå rabatten.


Forestillingen er en del af Fjordlandets ny scene. Et samarbejde med Frederikssund Teaterforening.